Specialmaskiner • Automation • Medicoindustri

Vil du udvikle avancerede specialmaskiner til primært medicoindustrien?

Hos Tritec A/S udvikler vi kundetilpassede specialmaskiner og automatiseringsløsninger til virksomheder inden for blandt andet medicoindustrien – både i Danmark og internationalt.

Vi søger nu en erfaren og engageret maskiningeniør/konstruktør, der motiveres af tekniske udfordringer, innovative løsninger og projekter, hvor kvalitet og præcision er afgørende.

Som maskinkonstruktør hos Tritec bliver du en central del af udviklingen af spændende high-tech projekter – fra de første idéer til den færdige løsning står installeret hos kunden.

Du arbejder tæt sammen med specialister, leverandører og kunder om at omsætte komplekse behov til intelligente, robuste løsninger, der virker i praksis.

Dine arbejdsopgaver

  • Konstruktion og udvikling af specialmaskiner og produktionsudstyr
  • 3D-design og mekanisk konstruktion
  • Udarbejdelse af arbejdstegninger, styklister og teknisk dokumentation
  • Teknisk dialog med kunder, leverandører og underentreprenører
  • Udvikling af kreative og robuste løsninger i samarbejde med projektteamet
  • Teknisk sparring med el- og softwareafdelingen
  • Budgettering og teknisk tilbudsgivning på mekanikdelen
  • Deltagelse i projektmøder internt og eksternt
  • FAT/SAT-test og indkøring hos kunder i ind- og udlandet
  • Sikring af at løsninger overholder gældende standarder og kvalitetskrav

Din profil

  • Er uddannet maskiningeniør, maskinkonstruktør eller tilsvarende
  • Har +5 års erfaring med maskinkonstruktion, automation eller specialmaskiner
  • Stor erfaring med 3D CAD-konstruktion
  • Arbejder struktureret og analytisk
  • Er løsningsorienteret, kvalitetsbevidst og teknisk nysgerrig
  • Trives med ansvar og selvstændigt arbejde
  • Kommunikerer professionelt på dansk og engelsk

Derfor skal du vælge Tritec

Hos Tritec bliver du en del af en mindre, specialiseret virksomhed, hvor høj faglighed, samarbejde og uformel kultur går hånd i hånd.

Her er kort vej fra beslutning til handling, og du får reel indflydelse på både løsninger og projekter.

Du får en alsidig rolle med konstruktion, udvikling, test og samarbejde med danske og internationale kunder.

Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår med løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Ansøgning

Send din ansøgning med CV til:

Michael Halberg
mh@tritec.dk

Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Om Tritec

Tritec A/S udvikler og fremstiller avancerede specialmaskiner og automatiseringsløsninger til nogle af de mest betydende virksomheder inden for medico- og industribranchen.

Som en del af AKJ Industri indgår Tritec i en stærk industrigruppe med over 200 medarbejdere.